Professor Steen Rasmussen is convinced that technology based on the principles of life will be of great importance in the effort against global warming. Living technology with e.g. the ability to self-repair is one way that we may come to reduce pollution. (Article in Danish)


Denne artikel stammer fra Ny Viden nr. 1, 2009. Denne udgave af magasinet havde klima som tema, se hele magasinet her.


 Levende Teknologi er Grønt

Teknologi, som reparerer sig selv, vil mindske forureningen, mener forsker. Han er overbevist om, at teknologi, der er baseret på de samme principper som liv, vil få stor betydning i kampen mod klimakatastrofen

Ligesom huden kan reparere sig selv, når man har skrabet den, skal computeren også kunne gøre det.

“Vi ved, hvor lidt der skal til, før en computer ikke virker, og omvendt ved vi, hvor robust en myre er. Derfor skal vi have teknologier, som hviler på de samme principper som liv.”

Steen Rasmussen, professor

Det lyder som det rene science fiction, men det er en af de visioner, som professor Steen Rasmussen og hans internationale team af biologer, fysikere og kemikere har, mens de forfølger deres store mål i aboratorierne på Syddansk Universitet: At finde ud af hvad liv er ved selv at skabe liv fra grunden.

” Den ultimative grønne teknologi er levende teknologi. Vi ved, hvor lidt der skal til, før en computer ikke virker, og omvendt ved vi, hvor robust en myre er. Derfor skal vi have teknologier, som hviler på de samme principper som liv. Konsekvensen kan blive, at vi i stedet for at have fabrikker, der konstant laver nye produkter, fordi de gamle går i stykker, skal have produkter, der er robuste og både kan reparere sig selv og udvikle nye egenskaber efter behov”, siger Steen Rasmussen.

Magtfuld teknologi

Umiddelbart står der ikke noget om klima og miljø på hans dagsorden, men han er ikke i tvivl om, at der er grønne perspektiver i centerets jagt på kunstigt liv.

” Levende teknologi vil være magtfuld. Ligesom hjulet, forbrændingsmotoren og computeren er teknologier, som forandrede vores livsbetingelser grundlæggende. Men vi taler om noget, der ligger en generation ude i fremtiden. Det kan ikke løse vores akutte klimaproblemer”, understreger fysikprofessoren.

Han er meget varsom med at komme med eksempler på, hvad hans forskning kan føre til:

” Det, vi laver, er grundforskning, som ikke kan hjælpe os her og nu. Men jeg er ikke i tvivl om, at det vil få miljøapplikationer. Hvis jeg kom med et bud på, hvad det mere konkret kunne føre til, ville det medføre urealistiske forhåbninger”, siger han.

Kuldioxid kan blive til grus

Steen Rasmussen er for et lille år siden vendt hjem til Danmark efter 20 år i USA, hvor han har skabt sig et navn som en af de førende, når det gælder frembringelse af kunstigt liv. Når denne meget simple, kunstige celle en dag ser dagens lys, håber han, at den bringer os tættere på sandheden om, hvordan livet på jorden opstod og hvad liv er. Men han er sikker på, at der bliver åbnet op for mange nye teknologiske muligheder med denne forskning.

Han tror blandt andet på, at levende teknologi vil kunne hjælpe med til at forvandle kuldioxid (CO2) til uskadeligt grus. På den måde vil vi kunne anvende verdens kulreserver med god samvittighed.

” At vi i dag står over for så store klima- og miljøproblemer skyldes, at videnskab og teknologi ikke har nogen plads i den samfundsmæssige planlægning og i den offentlige debat. Det er paradoksalt, fordi de mere end nogen andre faktorer former vores livsbetingelser. Ingen privat virksomhed kunne drømme om at planlægge uden at tage højde for den teknologiske udvikling, og det koster os milliarder af kroner, at vi ikke gør det som samfund. Vi burde for længst være i gang med at forske i solenergi, energi-lagring og mineralisering af CO2(uskadeliggørelse af CO2, red.)”, mener Steen Rasmussen.